1957 aug.; populær post
En afholdt og populær mand indenfor etaterne, postbud Kristian Olsen, Kløvermarksvej, Jyderup, kan søndag den 1. september 1957, fejre sit 25 års jubilæum. Kristian Olsen er født i Holmstrup som søn af musiker, gårdejer Laurits Olsen. Musik og sang var et dagligt ritual i hjemmet, og dette kom for hele livet til at præge Kr. Olsen og har bevirket, at han også i udstrakt grad kom til at glæde andre med sine egne medførte evner indenfor musikken og sangen. Musikdirektør Kr. Olsen er kendt i mange sogne, hvor man benytter hans og hans ældste datter, fru Lis Francks Orkester. Indenfor sangen er han lige så kendt og dygtig og er formand for Nordvestsjællands kredsen af Sjællandske Folkekor. Gennem mindst lige så mange år har han og hans hustru, Fru Karna Olsen været medlemmer af Jyderup Sangkor, og her har Kr. Olsen afløst skoleinspektør Juhl som dirigent. Hjemmet på Kløvermarksvej har altid åbne døre, og her samles sangerne ofte til aftener, hvor sang og musik veksler. Ægteparrets yngste datter, frk. Lena Olsen, er i øvrigt en dygtig solist1 1962 aug.; 60 år En populær og afholdt Jyderup borger, musikdirektør og overpostbud Kristian Olsen, Kløvermarksvej, Jyderup fylder den 31 august 1962, 60 år Kristian Olsen er født på den gård i Akselholm, der nu tilhører gdr. Gjelstrup. Efter at være søgt ind ved postvæsenet havde han først tjeneste i Akselholm, og kom derefter som fast ansat postbud til Jorløse, hvor han i 13 år passede sin rute med omhu og pligttroskab. Fra første færd blev han meget vellidt blandt beboerne, som han altid var villig til at yde en tjeneste, og der bevares stadig mange venskaber i Jorløse sogn, hvor alle på ruten var kede af at skulle sige farvel til Kr. Olsen, da han blev forflyttet til Jyderup. Gennem 15 år har Kr. Olsen på samme dygtige måde varetaget sin posttjenest i Jyderup, hvor han blev "rødfrakket" i 1949 og forfremmet til overpostbud i 1959. Ikke mindre populær er Kr. Olsen blevet blandt Jyderups beboere, som han altid møder med venlighed og beredvillig indstilling, ligesom han blandt såvel kolleger, som foresatte er en mand, der sættes stor pris på, og hvis ord man har tillid til. Kr. Olsens store fritidshobby er musik og sang, og herved er han blevet kendt i vide kredse, dels som, musikdirektør - også sammen med datteren, musikdirektør, fru Lis Vang, Mørkøv - dels som dirigent for Jyderups dygtige sangkor. I mange år var Kr. Olsen en god støtte for den tidligere dirigent, skoleinspektør Juhl, og da Olsen selv overtog taktstokken, gik han hundrede procent ind for at bevare den kvalitet, der altid har præget koret. Dette har da også høstet anerkendelse fra mange sangkoncerter, og har bl.a. medvirket i mange stævner samt ved kirkekoncerter i Jyderups venskabsby Emmaboda. I det hyggelige og harmoniske hjem på Kløvermarksvej har Kr. Olsen og hans lige så sanginteresserede hustru, fru Karma, altid åbne døre, ikke mindst for musik - og sangglade venner. Ægteparrets anden datter, fru Lena Nielsen, Odense, der også er stemmebegavet sang i nogle år i Jyderup koret. Den ungdommelige fødselar er en mand med mange positive egenskaber, en medmenneskelig indstilling, som får hans store venneskare til at sætte ham højt, og det er ikke svært at spå, at lykønskningerne vil strømme ind på 60 års dagen2 Fru Lis Vang, Mørkøv bestyrelsesmedlem af Jyderup Realskoles skolekreds 1958/596 |